25. juli

"RQd mand staa, grQn mand gaa."
En bQrnelaerdom som ikke skal tages for gode varer naar man faerder sig i Bangkok!

Dagen startede tidligt, med at jeg vaekkede en alt for traet Mikkel kl 6.30. Det var virkelig en kamp at faa ham op, men vi havde bestemt at vi skulle tidligt op for at naa Lumphini park fra morgenstunden. Saa vi stod op og tog skytrain ud til parken, som skulle vaere saerlig sjov om morgenen hvor thaierne mQdes der for at motionere. Ved vores gaatur rundt igennem parken blev vi mQdt til synet af flere yoga-hold med farverige vifter. De var alle klaedt i de samme dragter og gjorde mere eller mindre synkrone bevaegelser. Det var et ret sjovt syn. Der var ogsaa et tai-thi hold, mange der lQb en morgentur og udendQrs traeningsmaskiner i parken som blev flittigt brugt. Der var et utroligt leben i parken, dog primaert aeldre mennesker som havde tid til at vaere der om morgenen. Der var ogsaa mange som bare sad og snakkede og spiste. Da klokken blev 8 oplevede vi et noget specielt faenomen. Nationalmelodien bliver spillet hver dag kl 6.00 og 8.00 om morgenen overalt i Thailand og imens gaar Thailand i staa og alle rejser sig. Der blev total stille i parken (saa stille som der nu kan blive midt i en storby hvor bilerne dog stadig kQrer) og alle thaierne stod med rank ryg. Utroligt at dette sker hver eneste morgen!

Vi fandt et omraade med food stalls hvor vi skulle finde vores morgenmad. Vi saa en portion med noget and som et par damer sad og spiste og spurgte dem hvor de havde kQbt det og saa fik vi ved en blanding af engelsk og tegnsprog bestilt det samme :) Det smagte fint, dog ikke helt saa spaendende som det saa ud, men det var ogsaa lidt en oplevelse at sidde der og spise morgenmad sammen med thaierne. Jeg er ret glad for mine havregryn med maelk og frugt om morgenen, men det er jo ikke ligefrem det thaierne spiser saa en gang imellem maa man ofre sig for en mere autentisk oplevelse af landet!

Efter en halvanden times tid i parken gik vi tilbage til skytrain stationen og tog skytrain hen til floden, hvor vi skulle skifte til baad for at komme til Grand Palace. Flodtransport er forblQffende effektivt i Bangkok og rystende billigt 17 bath for en 5-6 kilometers sejltur. Desuden var det rigtig hyggeligt at komme til at sejle lidt :)

Paa vej hen til Grand Palace (den stQrste turistattraktion i Bangkok) blev vi antastet af fQrst en tuk-tuk chauffQr som sagde at templet fQrst aabnede kl 13.00 og at Mikkel ikke kunne komme ind fordi hans shorts var for korte. VI afslog at ville have noget med ham at gQre og gik videre. Ret kort tid efter mQdte vi to velklaedte herrer som spurgte til hvor vi skulle hen og som paastod at de var ansatte ved templet. De sagde det samme med at templet var lukket indtil kl 13.00 fordi der var en ceremoni derinde og desuden sagde de ogsaa at Mikkel ikke kunne komme ind med sine badeshorts. (jeg havde sharong med saa der var intet problem). De havde et forslag til hvad vi kunne lave indtil kl 13.00 med 3 stop: Et par templer og et fashion market og de kunne nemt skaffe os en tuk-tuk derhen. De var meget overbevisende med at de arbejdede og vi troede faktsik paa at templet var lukket, men ordet tuk-tuk og fashion market gav saa meget genlyd i vores Qrer at vi heldigvis bare gik fra dem! Vi blev enige om lige at gaa hen og se om templet nu ogsaa var lukket for saa ville vi selv finde noget andet at lave fQrst. Det var det slet ikke! Det var bare et fupnummer som skulle lede os ud i deres tuk-tuk og hen deres marked. Det eneste de fik ret i var at Mikkels shorts var for korte, men han kunne gratis laane et par lange bukser af templet.

Templet var overvaeldende smukt! Det var kaempe stort og med saa meget guld og guldmaling som jeg aldrig har set mage til fQr. Det er svaert at beskrive, men vores billeder beskriver det bedre end jeg kan lige nu! Hovedattraktionen var en emerald Buddha som sad inde i et stort tempel med utrolig meget guld og funklende sten. Rummet var holdt rOede farver og som sagt med guld paa vaegene og guldfigurer. HOjt til vaerds paa en opsats af guld sad emerald buddha i et glasbur. Budhhaen var ligeledes klaedt i guld. Budhhaen har forskelligt tOj paa efter saesonen, varm, kold eller regnsaesonen, og det er kun selveste kongen der faar lov at komme taet paa buddha og skifte dens klaeder. Ved ikke om vi har skrevet det fQr, men i Thailand mener man at kongen er det taetteste man kan komme paa buddha, og derfor er kongen ogsaa en hellig person, hvilket godt kan maerkes hernede for han er afbilledet overalt!

Efter templet gik vi over i kongens residens som er det der kaldes Grand Palace. Der var mindst lige saa flot som templet, med naesten lige saa meget guld og grQnne og rQde farver i templet, men vi havde svaert ved egentligt at rumme mere da vi naede dertil, saa vi gik ret hurtigt ud igen for at finde noget frokost. Det fandt vi ved en lille thairestaurant hvor vi fik nogle gode fried rice med kylling. Naeste stop var Wat pho som er kendt for sin kaempe store liggende buddha. Buddhaen er 46 meter lang og 15 meter hQj og selvfQlgelig i guld. Det var ligeledes et betagende syn! Vi havde laest om et amulet marked i lonely planet som skulle vaere vores naerste stop paa ruten. Der var masser af vejpoder som solgte buddhaamuletter paa vejen derhen, men der hvor der stod at selve amuletmarkedet var, var der nu kun et turistmarked som vi ikke rigtigt gad at bruge tid paa. Vi gik hen til en flodstation hvor vi skulle krydse floden (pris 3,5 bath eller 50 Qre!) og paa den anden side tog vi saa express baaden ned til en station i Chinatown hvor Lonely Planet havde en gaatur vi ville fQlge. Chinatown skilte sig desvaerre ikke saa meget ud som jeg havde haabet og forventet, men det er jo nok fordi vi ikke kan se den store forskel paa kineser og thaierne, deres mad og de ting de saelger. Det var dog alligevel meget sjovt at gaa den tur igennem chinatown fordi vi gik igennem et fQdevaremarked med uanede maengder af saefood kQd, grQntsager og snacks som vi ikke havde nogen ide om hvad der var. Vi var dog ikke saa friske paa at prQve nogle af deres retter da vi jo naesten lige havde spist frokost. Saa en enkelt ristet kastanje var hvad det blev til af eksotisk spisen i Chinatown. Det var egentlig meningen at vi skulle have set et tempel i Chinatown ogsaa, men specielt Mikkel gad ikke rigtigt mere, saa vi tog en taxi tilbage til resortet. Der var klokken ogsaa blevet fire og han var stadig ikke helt kommet sig over at blive vaekket halv 7 ved at blive rusket vaagen!

Efter et bad og et par timers hyggesnakken i sengen (hvor Mikkel gerne ville have faaet lov at sove!) tog vi skytrain ud for at spise. Ved skytrainstationen fandt Mikkel en rigtig fed halskaede og et flot laederarmbaand, saa han er nu endnu mere foran med shopping hvilket jeg fik en del at hQre for! Jeg havde fundet en arabisk restaurant til os i Lonely Planet. Hele omraadet den laa i var arabisk. Gaden vi spiste paa skilte sig meget mere ud fra resten af Bangkok end Chinatown havde gjort. Tingene stod pludselig ogsaa paa arabisk, restauranterne var arabiske og det samme var folkene der. Jeg var den eneste paa restauranten uden tQrklaede (og lyst haar) og de maend der sad ved siden af os var klaedt i hvide dragter og havde rQde turbaner og lignede naermest en arabisk oliesheik :) Maden var rigtig god! Vi fik noget rigtig laekkert lam og hvidlQgsbrQdet var hjemmebagt fladbrQd med hvidlQsflager inde i brQdet... Mums! :) En lidt sjov episode i den arabiske gade var at der pludselig kom en elefant med fQrer gaende inde midt i Bangkok! Det var godt nok et underligt syn at den pludselig stod der. Da jeg gik hen for at fotografere den fik jeg at vide at jeg kunne faa lov at fodre den for 50 bath, saa der var forklaringen paa hvad i alverden den lavede der! Tilbage paa resortet ved en ti-tiden hvor jeg lige fik smaek i backgammon inden vi gik i seng efter en meget begivenhedsrig dag.