20. juli

"Are you fish? Are you chicken? Pork?"
Tjener

Stine:
Efter morgenmaden, som for mig bare bestod af ris og cola, da maven igen i nat havde drillet, var det tid til at vaere lidt historiske.

Her i Kanchanaburi og omegn har der nemlig udspillet sig nogle voldsomme grusomheder under 2. verdenskrig. Japanerne, som havde besat bla. Thailand, havde brug for en forsyningslinje mellem Thailand og Burma, og byggede det der nu er kendt som dQdens jernbane, da det har kostet over 100.000 mennesker livet. Heraf dQde 16.000 POWs (prisoners of war). Museet var rigtig spaendende, og forklarede fint den historiske baggrund for at bygge jernbanen, de frygtelige forhold arbejderne levede under, antal og nationaliteter paa de dQde, komplikationerne som det bjergrige terraen gav, samt hvad der skete med jernbanen og arbejderne efter japanernes overgivelse. Her i Kanchanaburi ligger jernbanebroen River Kwai, som museet ogsaa fokuserede meget paa, da det har vaeret et svaert ingeniQrarbejde, og saerligt pinefuldt for arbejderne, at bygge denne bro.

Arbejderne har levet i noget der minder om tyskernes kz-lejre, blot uden gaskamre, men med meget haarde arbejdsbetingelser og levevilkaar. De arbejdede op mod 16-18 timer om dagen paa madrationer meget mindre end halvdelen af det, de havde brug for, og dQde derfor som fluer af vitaminmangel og sygdomme. Hovedparten af de dQde var asiastiske bQnder, som japanerne i starten betalte, og som de senere bare tvang i arbejde. Blandt disse var der en dQdsrate paa ca. 60%!! For krigfangerne laa dQdsraten paa godt 20%. Jernbanen, som ingeniQrerne havde estimeret til at tage 5 aar at bygge, stod faerdig efter 16 maaneder! Det var et museum, som gjorde et stort indtryk, og det var faktisk spaendende at se 2. verdenskrig fra den anden side af kloden med japanerne som "the bad guys". Paa trods af historieundervisning i gymnasiet om 2. verdenskrig, var det utrolig lidt jeg vidste om japanerne kaempe krigsaktivitet. Her er det Pearl Habour, og saa at de overgav sig ved at faa smidt et par atombomber i nakken! Over for museet laa en stor kirkegaard, hvor unge britiske, amerikanske, australske og hollandske soldater, der dQde under udfQrelsen af dQdens jernbane, laa side om side. Vi gik rundt langs et par raekker af britter, hvor langt hovedparten ikke var blevet meget aeldre end os. Den yngste vi saa var dQd i en alder af blot 20 aar, og formentlig paa grund af mangel af mad og vitaminer, der var den stQrste draeber blandt de arbejdende.

Der var forresten en lidt sjov episode, som lige skal naevnes, da vi skulle hen til museet. Der var ikke meget mere end 500 meter, saa vi ville bare gaa derhen... undervejs mQdte vi en mand, som spurgte hvor vi skulle hen, hvilket vi sagde til ham, og han tilbQd straks at kQre os i sin cykeltaxa for 20 baht per person. Vi sagde nej tak, da vi gerne ville gaa. Han raabte efter os med bud, og havde til sidst pruttet sig selv helt ned i 10 baht for os begge to :) Maaske burde vi have sagt ja, bare for at kunne sige, at vi har kQrt i cykeltaxa for halvanden krone!

Mikkel:
Kl. 14 blev vi hentet og fragtet til et tigertempel kendt fra animal planet. Turen i templet var ret surrealistisk, men jeg vil prQve at forklare det bedst muligt! Templet blev startet i 1994 af abbeden Phra Acharn Phusit eller Chan som han ogsaa kaldes. Det er samme person, der paa kanalen Animal Planet siger "Thank you animal planet" med sjovt accent :) Templet blev fra starten af kendt for at tage sig af syge dyr, der ikke kunne klare sig selv. De tog sig f.eks af et sygt vildsvin, og da den blev sat fri, kom den tilbage dagen efter med dens familie paa 10. Paa grunden, hvor templet ligger, gaar der "vilde" vildsvin, heste, bQfler, kQer, raadyr, paafugle og geder. Disse dyr er aldrig lukket inde, og kan gaa naar de har lyst. De bliver dog fodret, saa det giver nok ikke megen mening for dyrene at forlade stedet.

Stedet fik deres fQrste tigerunge i 1999, da dens moder var blevet skudt for dens skind, og ungen skulle udstoppet. Ham der skulle udstoppe den, overlod den dog til til templet. Siden da er der kommet flere tigerunger til, der havde lidt nogenlunde samme skaebne som den fQrste. Et skind koster ca. 6000 dollars eller ca. 10 aarslQnninger for en bonde! Tigerne gaar selvfQlgelig ikke frit rundt paa grunden. Tigerne arvler forresten ogsaa i fangeskab, saa der pt. er 2 kuld tigerunger, der bliver haandfodret af mennesker for at vaenne dem til selv samme.

Der var lidt baggrundsviden... nu til vores tur og indtryk fra den. Vi ankom til templet, hvor vi skulle betale 300 baht for os hver for at komme ind. Her var det muligt at kQbe T-shirts og billeder til 300-500 baht per stk, hvilket er ret meget i forhold til thaistandard! Herefter gik vi mod Tiger Canyon, hvor mange (hvis ikke alle) af de voksne tigere opholdt sig mellem 13-16. Vi blev mQdt af et syn af turister, der alle staar i kQ for at faa taget billeder af sig selv og de 12 tigere, der laa spredt rundt omkring. Mens vi stod i kQ laeste vi, at man kunne faa taget et billede, hvor man har tigerens hovede i skQdet for 1000 baht. Men saa fik man ogsaa en lille souvenir. Desuden gik en amerikansk frivillig rundt og fortalte, at man for 4000 baht kunne faa lov til at fodre de 2 mrd. gamle tigerunger. Der var dog et maks paa 8 personer om dagen.

Endelig blev det vores tur, og jeg gav mit kamera til den ene af ca. 30 ansatte thaier, imens en anden tog min haand. Hurtigt fik jeg knipset nogle billeder med mig og nogle tigere. Det gik ret hurtigt, og jeg stod efterfQlgende lidt med fQlelsen: "Var det det!?". Stine kom ogsaa hurtigt igennem turen, og saa sto vi begge der og kiggede. Lidt sjovt var det nu alligevel :) Stine syntes ogsaa, det var lidt graenseoverskridende at komme saa taet paa et farligt dyr! Herefter gik vi lidt rundt, hvor vi kom til et sted med 3 unger paa 2 mdr og 2 unger paa 5 mdr. De var bare sQde! Ellers fik vi ogsaa taget lidt billeder af de andre dyr paa stedet. Vi havde 1 time og 45 min, saa det var lidt begraenset, hvor meget vi kunne se, men der var nu heller ikke det vilde ud over tigerne. Vi saa ikke engang templet :)

Paa en tavle kunne jeg se, at der havde vaeret 807 gaester dagen fQr. Hvis vi saetter gennemsnittet over hele saesonnen rigtig lavt, saa tjener de paa 800 om dagen 88.000.000 baht om aaret paa indgang alene!! Det er med et lavt snit, da det jo er lavsaeson + jeg ved ikke hvor mange billeder + t-shirts + specielle fotomuligheder + donationer der bliver solgt/givet! De er forresten igang med at spare op til et nyt omraade for tigerne, der koster 20 mio. baht... der kan nok ikke tage lang tid! Man maa haabe, at der ikke sidder nogle og skimmer flQden.
Jeg fik dog snakket med 2 frivillige, der begge elskede at vaere der! Saa et eller andet rigtigt maa de jo gQre... Ellers kan I se lidt om tiger templet paa www.tigertemple.org.

Til aftensmad ville vi spise paa en restaurent, der er omtalt i lonely. Den skulle vaere rigti god! De har et menukort paa thai og engelsk, der er fyldt med stavefejl, og saa snakker de ogsaa engelsk rigtig daarligt... deraf dagens quote :) Jeg bestilte fried rice med shrimp, der nok var turens ind til videre bedste fried rice, og Stine skulle have en risret med prawns. Til deling skulle vi have en fisk. Stine fik desvaerre en ret med blaeksprutte, hvilket hun ogsaa pointerede, men de sagde, at det var prawn. Saa meget for engelsk :) Fisken smagte rigtig godt, men den var desvaerre blevet hakket i smaa-stykker, saa der var ben over det hele. Det syntes jeg i hvert fald der var.

Paa vej hjem fra restaurenten ledte vi efter en hyggelig bar med andre mennesker, hvilket er ret svaert at finde, da det er lavsaesson, saa vi endte med at gaa hjem til vores vaerelse.