"RQd mand staa, grQn mand gaa."
En bQrnelaerdom som ikke skal tages for gode varer naar man faerder sig i Bangkok!
Dagen startede tidligt, med at jeg vaekkede en alt for traet Mikkel kl 6.30. Det var virkelig en kamp at faa ham op, men vi havde bestemt at vi skulle tidligt op for at naa Lumphini park fra morgenstunden. Saa vi stod op og tog skytrain ud til parken, som skulle vaere saerlig sjov om morgenen hvor thaierne mQdes der for at motionere. Ved vores gaatur rundt igennem parken blev vi mQdt til synet af flere yoga-hold med farverige vifter. De var alle klaedt i de samme dragter og gjorde mere eller mindre synkrone bevaegelser. Det var et ret sjovt syn. Der var ogsaa et tai-thi hold, mange der lQb en morgentur og udendQrs traeningsmaskiner i parken som blev flittigt brugt. Der var et utroligt leben i parken, dog primaert aeldre mennesker som havde tid til at vaere der om morgenen. Der var ogsaa mange som bare sad og snakkede og spiste. Da klokken blev 8 oplevede vi et noget specielt faenomen. Nationalmelodien bliver spillet hver dag kl 6.00 og 8.00 om morgenen overalt i Thailand og imens gaar Thailand i staa og alle rejser sig. Der blev total stille i parken (saa stille som der nu kan blive midt i en storby hvor bilerne dog stadig kQrer) og alle thaierne stod med rank ryg. Utroligt at dette sker hver eneste morgen!
Vi fandt et omraade med food stalls hvor vi skulle finde vores morgenmad. Vi saa en portion med noget and som et par damer sad og spiste og spurgte dem hvor de havde kQbt det og saa fik vi ved en blanding af engelsk og tegnsprog bestilt det samme :) Det smagte fint, dog ikke helt saa spaendende som det saa ud, men det var ogsaa lidt en oplevelse at sidde der og spise morgenmad sammen med thaierne. Jeg er ret glad for mine havregryn med maelk og frugt om morgenen, men det er jo ikke ligefrem det thaierne spiser saa en gang imellem maa man ofre sig for en mere autentisk oplevelse af landet!
Efter en halvanden times tid i parken gik vi tilbage til skytrain stationen og tog skytrain hen til floden, hvor vi skulle skifte til baad for at komme til Grand Palace. Flodtransport er forblQffende effektivt i Bangkok og rystende billigt 17 bath for en 5-6 kilometers sejltur. Desuden var det rigtig hyggeligt at komme til at sejle lidt :)
Paa vej hen til Grand Palace (den stQrste turistattraktion i Bangkok) blev vi antastet af fQrst en tuk-tuk chauffQr som sagde at templet fQrst aabnede kl 13.00 og at Mikkel ikke kunne komme ind fordi hans shorts var for korte. VI afslog at ville have noget med ham at gQre og gik videre. Ret kort tid efter mQdte vi to velklaedte herrer som spurgte til hvor vi skulle hen og som paastod at de var ansatte ved templet. De sagde det samme med at templet var lukket indtil kl 13.00 fordi der var en ceremoni derinde og desuden sagde de ogsaa at Mikkel ikke kunne komme ind med sine badeshorts. (jeg havde sharong med saa der var intet problem). De havde et forslag til hvad vi kunne lave indtil kl 13.00 med 3 stop: Et par templer og et fashion market og de kunne nemt skaffe os en tuk-tuk derhen. De var meget overbevisende med at de arbejdede og vi troede faktsik paa at templet var lukket, men ordet tuk-tuk og fashion market gav saa meget genlyd i vores Qrer at vi heldigvis bare gik fra dem! Vi blev enige om lige at gaa hen og se om templet nu ogsaa var lukket for saa ville vi selv finde noget andet at lave fQrst. Det var det slet ikke! Det var bare et fupnummer som skulle lede os ud i deres tuk-tuk og hen deres marked. Det eneste de fik ret i var at Mikkels shorts var for korte, men han kunne gratis laane et par lange bukser af templet.
Templet var overvaeldende smukt! Det var kaempe stort og med saa meget guld og guldmaling som jeg aldrig har set mage til fQr. Det er svaert at beskrive, men vores billeder beskriver det bedre end jeg kan lige nu! Hovedattraktionen var en emerald Buddha som sad inde i et stort tempel med utrolig meget guld og funklende sten. Rummet var holdt rOede farver og som sagt med guld paa vaegene og guldfigurer. HOjt til vaerds paa en opsats af guld sad emerald buddha i et glasbur. Budhhaen var ligeledes klaedt i guld. Budhhaen har forskelligt tOj paa efter saesonen, varm, kold eller regnsaesonen, og det er kun selveste kongen der faar lov at komme taet paa buddha og skifte dens klaeder. Ved ikke om vi har skrevet det fQr, men i Thailand mener man at kongen er det taetteste man kan komme paa buddha, og derfor er kongen ogsaa en hellig person, hvilket godt kan maerkes hernede for han er afbilledet overalt!
Efter templet gik vi over i kongens residens som er det der kaldes Grand Palace. Der var mindst lige saa flot som templet, med naesten lige saa meget guld og grQnne og rQde farver i templet, men vi havde svaert ved egentligt at rumme mere da vi naede dertil, saa vi gik ret hurtigt ud igen for at finde noget frokost. Det fandt vi ved en lille thairestaurant hvor vi fik nogle gode fried rice med kylling. Naeste stop var Wat pho som er kendt for sin kaempe store liggende buddha. Buddhaen er 46 meter lang og 15 meter hQj og selvfQlgelig i guld. Det var ligeledes et betagende syn! Vi havde laest om et amulet marked i lonely planet som skulle vaere vores naerste stop paa ruten. Der var masser af vejpoder som solgte buddhaamuletter paa vejen derhen, men der hvor der stod at selve amuletmarkedet var, var der nu kun et turistmarked som vi ikke rigtigt gad at bruge tid paa. Vi gik hen til en flodstation hvor vi skulle krydse floden (pris 3,5 bath eller 50 Qre!) og paa den anden side tog vi saa express baaden ned til en station i Chinatown hvor Lonely Planet havde en gaatur vi ville fQlge. Chinatown skilte sig desvaerre ikke saa meget ud som jeg havde haabet og forventet, men det er jo nok fordi vi ikke kan se den store forskel paa kineser og thaierne, deres mad og de ting de saelger. Det var dog alligevel meget sjovt at gaa den tur igennem chinatown fordi vi gik igennem et fQdevaremarked med uanede maengder af saefood kQd, grQntsager og snacks som vi ikke havde nogen ide om hvad der var. Vi var dog ikke saa friske paa at prQve nogle af deres retter da vi jo naesten lige havde spist frokost. Saa en enkelt ristet kastanje var hvad det blev til af eksotisk spisen i Chinatown. Det var egentlig meningen at vi skulle have set et tempel i Chinatown ogsaa, men specielt Mikkel gad ikke rigtigt mere, saa vi tog en taxi tilbage til resortet. Der var klokken ogsaa blevet fire og han var stadig ikke helt kommet sig over at blive vaekket halv 7 ved at blive rusket vaagen!
Efter et bad og et par timers hyggesnakken i sengen (hvor Mikkel gerne ville have faaet lov at sove!) tog vi skytrain ud for at spise. Ved skytrainstationen fandt Mikkel en rigtig fed halskaede og et flot laederarmbaand, saa han er nu endnu mere foran med shopping hvilket jeg fik en del at hQre for! Jeg havde fundet en arabisk restaurant til os i Lonely Planet. Hele omraadet den laa i var arabisk. Gaden vi spiste paa skilte sig meget mere ud fra resten af Bangkok end Chinatown havde gjort. Tingene stod pludselig ogsaa paa arabisk, restauranterne var arabiske og det samme var folkene der. Jeg var den eneste paa restauranten uden tQrklaede (og lyst haar) og de maend der sad ved siden af os var klaedt i hvide dragter og havde rQde turbaner og lignede naermest en arabisk oliesheik :) Maden var rigtig god! Vi fik noget rigtig laekkert lam og hvidlQgsbrQdet var hjemmebagt fladbrQd med hvidlQsflager inde i brQdet... Mums! :) En lidt sjov episode i den arabiske gade var at der pludselig kom en elefant med fQrer gaende inde midt i Bangkok! Det var godt nok et underligt syn at den pludselig stod der. Da jeg gik hen for at fotografere den fik jeg at vide at jeg kunne faa lov at fodre den for 50 bath, saa der var forklaringen paa hvad i alverden den lavede der! Tilbage paa resortet ved en ti-tiden hvor jeg lige fik smaek i backgammon inden vi gik i seng efter en meget begivenhedsrig dag.
søndag den 27. juli 2008
fredag den 25. juli 2008
24. juli
"Du har allerede fundet 7 t-shirts, og jeg har ikke fundet noget endnu!?!?@#!$?"
Stine med lettere desperation i stemmen
I dag stod den ogsaa paa shopping til Stines store glaede. Denne blev dog lidt mindre, da jeg havde en flyvende start, hvor jeg ved 2 butikker hurtigt fandt 7 t-shirts. Stine havde en plan om, at hun ville finde et ur, et par rQde sko og et hvidt baelte.... og hun fandt ingen af delene. Til gengaeld kQbte hun et par hvide, et par sorte og et par kondisko i jagten paa et par rQde. Det maa jo vaere et offer hun maa leve med :) Det bliver nok haardt. Ellers havde jeg ogsaa en god dag paa shoppingfronten. Status efter i dag:
Mikkel
7 t-shirts
2 skjorter
1 par kondisko
Stine
3 par sko
3 t-shirts
Hvilket bragte mig forrest i den samlede stilling til Stines store irritation.
Dagen i dag var ogsaa ret usund for os begge. Vi startede nemlig ud med Burger King, hvor vi Stine fik den sunde menu med kyllingeburger og salat og jeg fik en whopper menu, og saa afsluttede vi vores shopping-spree paa en isbar, hvor de vi fik taget toppen af vores sliklyst :) Det var rigtig laekkert... mums. Jeg tror der var ristede mandler i sukker paa toppen af min is - MUMS!
Vi startede med at kigge i nogle dyre shopping centre, hvor de ikke fQrer kopivarer. Her havde bla. Armani, Chanel, Versace og Diesel... men vi fandt dog ikke noget paa vores budget :) Desuden kan vi jo kQbe det samme til 1/50-del af prisen i MBK. De fQrste par time gik i de dyre centre, og saa hoppede vi over i MBK, hvor vi brugte en del timer. Vi fandt desvaerre heller ikke et baelte eller ur til Stine. Hun prQvede dog en del ting... Da kl. naermede sig 17, tog vi tilbage paa vores vaerelse, hvor vi spillede lidt backgammon.
Til aftensmad spiste vi i Thailands pt. stQrste bygning paa hele 84 etager. Vi havde en hyggelig gaatur derhen, hvor vi bla. kom til en kunstudstilling der hed "The world from above", der bestod af store billeder placeret paa jorden, der viste billeder rundt om fra verden. Der var nogle rigtig gode imellem. Billedet fra DK var en vindmQllepark.
Der var 3 restaurenter i toppen af bygningen, og vi endte i restaurenten med kinesisk buffe, hvilket viste sig at vaere helt i top! Udsigten fra 79. etage var desvaerre ikke saa god, da der var utrolig meget genskaer i vinduet. Af mad kan det naevnes, at vi startede med at vaelge noget sea-food og grQntsager, der saa blev tilberedt i vores egen lille gryde, der stod paa bordet. En lidt sjov feature :) Til dessert fik vi igen is :)
Efter en utrolig hyggelig aftensmad, tog vi elevatoren op paa Qverste etage, hvor man kunne komme udenfor, hvor gulvet roterer rundt om bygningen. Der var en utrolig flot udsigt, hvilket ikke kan beskrives men skal opleves. Vi kunne desvaerre ikke tage nogle billeder, da kameraet ikke kunne opfange alle lysene fra byen. Jeg spurgte en thai, der tog mange billeder med et stort kamera, om han ikke ville tage nogle billeder med vores memory card, men hans brugte dog ikke samme kort som os. Han foreslog dog, at han kunne sende nogle billeder til min email, saa dem venter vi spaendt paa! :) Super flink thai, der ogsaa kunne finde ud af engelsk.
Stine med lettere desperation i stemmen
I dag stod den ogsaa paa shopping til Stines store glaede. Denne blev dog lidt mindre, da jeg havde en flyvende start, hvor jeg ved 2 butikker hurtigt fandt 7 t-shirts. Stine havde en plan om, at hun ville finde et ur, et par rQde sko og et hvidt baelte.... og hun fandt ingen af delene. Til gengaeld kQbte hun et par hvide, et par sorte og et par kondisko i jagten paa et par rQde. Det maa jo vaere et offer hun maa leve med :) Det bliver nok haardt. Ellers havde jeg ogsaa en god dag paa shoppingfronten. Status efter i dag:
Mikkel
7 t-shirts
2 skjorter
1 par kondisko
Stine
3 par sko
3 t-shirts
Hvilket bragte mig forrest i den samlede stilling til Stines store irritation.
Dagen i dag var ogsaa ret usund for os begge. Vi startede nemlig ud med Burger King, hvor vi Stine fik den sunde menu med kyllingeburger og salat og jeg fik en whopper menu, og saa afsluttede vi vores shopping-spree paa en isbar, hvor de vi fik taget toppen af vores sliklyst :) Det var rigtig laekkert... mums. Jeg tror der var ristede mandler i sukker paa toppen af min is - MUMS!
Vi startede med at kigge i nogle dyre shopping centre, hvor de ikke fQrer kopivarer. Her havde bla. Armani, Chanel, Versace og Diesel... men vi fandt dog ikke noget paa vores budget :) Desuden kan vi jo kQbe det samme til 1/50-del af prisen i MBK. De fQrste par time gik i de dyre centre, og saa hoppede vi over i MBK, hvor vi brugte en del timer. Vi fandt desvaerre heller ikke et baelte eller ur til Stine. Hun prQvede dog en del ting... Da kl. naermede sig 17, tog vi tilbage paa vores vaerelse, hvor vi spillede lidt backgammon.
Til aftensmad spiste vi i Thailands pt. stQrste bygning paa hele 84 etager. Vi havde en hyggelig gaatur derhen, hvor vi bla. kom til en kunstudstilling der hed "The world from above", der bestod af store billeder placeret paa jorden, der viste billeder rundt om fra verden. Der var nogle rigtig gode imellem. Billedet fra DK var en vindmQllepark.
Der var 3 restaurenter i toppen af bygningen, og vi endte i restaurenten med kinesisk buffe, hvilket viste sig at vaere helt i top! Udsigten fra 79. etage var desvaerre ikke saa god, da der var utrolig meget genskaer i vinduet. Af mad kan det naevnes, at vi startede med at vaelge noget sea-food og grQntsager, der saa blev tilberedt i vores egen lille gryde, der stod paa bordet. En lidt sjov feature :) Til dessert fik vi igen is :)
Efter en utrolig hyggelig aftensmad, tog vi elevatoren op paa Qverste etage, hvor man kunne komme udenfor, hvor gulvet roterer rundt om bygningen. Der var en utrolig flot udsigt, hvilket ikke kan beskrives men skal opleves. Vi kunne desvaerre ikke tage nogle billeder, da kameraet ikke kunne opfange alle lysene fra byen. Jeg spurgte en thai, der tog mange billeder med et stort kamera, om han ikke ville tage nogle billeder med vores memory card, men hans brugte dog ikke samme kort som os. Han foreslog dog, at han kunne sende nogle billeder til min email, saa dem venter vi spaendt paa! :) Super flink thai, der ogsaa kunne finde ud af engelsk.
torsdag den 24. juli 2008
23. juli
Efter at have sovet laenge, spist og spillet lidt backgammon blev vi hentet af en minibus kl. 12.30 som skulle fragte os til Bangkok. Der er ikke saa meget at fortaelle om turen, andet end at det tog et par timer i et laekkert aircon klima :) Vi blev sat af somewhere i Bangkok og fandt hurtigt en taxa til vores paa forhaand reserverede guesthouse. Vi blev som det foerste i Bangkok mQdt af en tuk-tuk fQrer som ville fragte os derhen for 200 bath. Vi tog i stedet en taxa med taxameter og endte med at betale 63 bath. Lesson learned: Always use metered taxies. Desuden kQrer de fleste tuk-tuk'er som dQd og pine i Bangkok, fletter ind og ud mellem bilerne og klemmer sig ind i de mindste huller for at komme bare lidt hurtigere frem. TaxachauffQren var en smaaskQr makker som var faerdig af grin over den maade Mikkel forsQgte at sige hej paa paa thai.
Fremme ved vores guesthouse hvor vi tog vaerelset selvom det ikke var i den bedste stand og kostede 100 kr pr. nat. Alting er maerkbart dyrere i Bangkok, specielt fordi vi kommer fra super billige Kanchanaburi. Vi har valgt at bosaette os lige ved siden af Bangkoks stQrste indkQbtscenter MBK og ved siden af en skytrain station. Saa vi bor super centralt til at shoppe og til skytrain, som klart er den mest effektive maade at komme rundt i Bangkok paa. Vi overvejede ogsaa at bo i byens backpackerkvarter, som skulle vaere noget hyggeligere, men der gaar ikke skytrain ind til og det syntes vi var for stor en ulempe.
Foerste indtryk af byen er at Bangkok er en kaempe stor kaotisk by. I Lonely planet staar at Bangkok har 7,5 millioner indbyggere, stQrkt efterfulgt af Chang Mai med 208.000 indbyggere! :) I praksis bor der nok naermere 10 millioner her, for der bor nok mange borgere som stadig er registreret som boende paa landet. Michael fortaelte at der boede 1 million mennesker i Pattaya, selv om der kun var registreret 60.000 indbyggere!
Eftermiddagen og aftenen blev brugt paa shopping i MBK, der ca. svarer til Rosengaardscenteret i 7 etager! Det vealtede med mennesker og det var egentlig ret sjovt bare at sidde og opservere menneskemaengderne mens vi spiste frokost. I centeret ligger massevis af smaa boder med kopivarer side om side med de originale butikker med de store internationale maerker. Vi fik kQbt en laekker Peak vinterjakke hver til i alt 700 kr (koster nok mellem 2500 og 3000 kr stykket for originalerne i Dk), 2 par maerkevare jeans hver til i alt 950 kr hvilket nok ca. er stykprisen for den slags jeans i Dk. Kvaliteten af varerne virker fuldstaendig som den samme. Meget af tQjet bliver jo syet her nede alligevel, saa man kan slet ikke se forskel paa det vi har kQbt og originalerne. Haaber bare ikke at der kommer en flink tolder som vi kigge i vores tasker!!! :( Det var rigtig hyggeligt at gaa rundt og shoppe sammen, selv Mikkel tilkendegav at han hyggede sig med det :) Vi gik en tur paa 7'ende etage for at bowle, men vi endte bare med at snuse rundt og kigge paa thaier'me deroppe. Det var lidt sjovt for der var masser af spillemaskiner, som thaierne gik helt amok paa, og kareoke bokse som de var inde og synge omkap i! Spillemaskinerne var meget larmende og naar man saa samtidig stod og kiggede ned over 7 etagers menneskemasser og rulletrapper virkede det bare overvaeldene kaotisk og fascinerende paa en gang.
Vi spiste paa en amerikansk inspireret restaurant, fordi vi for en gangs skyld ikke havde lyst til thaimad, men det var nu bestemt ikke nogen succes. Hvad der var afbilledet som en laekker kyllingefillet var et fedtet akurant stykke kylling og tilbehQret var noget kedelig salat med mayonaise og noget kedeligt hvidlQgsbrQd, men hvad vi blev da maette! Bare lidt aergeligt naar der massevis af sikkert laekre restauranter i centeret.
Ved 21-tiden havde vi faaet nok af centeret og gik hjem og hyggede lidt paa vaerelset.
Lige en Mikkel-add on:
10% af bilerne i Bangkok er dieselbiler, og de staar for 89% af forureningen! Puha...
Fremme ved vores guesthouse hvor vi tog vaerelset selvom det ikke var i den bedste stand og kostede 100 kr pr. nat. Alting er maerkbart dyrere i Bangkok, specielt fordi vi kommer fra super billige Kanchanaburi. Vi har valgt at bosaette os lige ved siden af Bangkoks stQrste indkQbtscenter MBK og ved siden af en skytrain station. Saa vi bor super centralt til at shoppe og til skytrain, som klart er den mest effektive maade at komme rundt i Bangkok paa. Vi overvejede ogsaa at bo i byens backpackerkvarter, som skulle vaere noget hyggeligere, men der gaar ikke skytrain ind til og det syntes vi var for stor en ulempe.
Foerste indtryk af byen er at Bangkok er en kaempe stor kaotisk by. I Lonely planet staar at Bangkok har 7,5 millioner indbyggere, stQrkt efterfulgt af Chang Mai med 208.000 indbyggere! :) I praksis bor der nok naermere 10 millioner her, for der bor nok mange borgere som stadig er registreret som boende paa landet. Michael fortaelte at der boede 1 million mennesker i Pattaya, selv om der kun var registreret 60.000 indbyggere!
Eftermiddagen og aftenen blev brugt paa shopping i MBK, der ca. svarer til Rosengaardscenteret i 7 etager! Det vealtede med mennesker og det var egentlig ret sjovt bare at sidde og opservere menneskemaengderne mens vi spiste frokost. I centeret ligger massevis af smaa boder med kopivarer side om side med de originale butikker med de store internationale maerker. Vi fik kQbt en laekker Peak vinterjakke hver til i alt 700 kr (koster nok mellem 2500 og 3000 kr stykket for originalerne i Dk), 2 par maerkevare jeans hver til i alt 950 kr hvilket nok ca. er stykprisen for den slags jeans i Dk. Kvaliteten af varerne virker fuldstaendig som den samme. Meget af tQjet bliver jo syet her nede alligevel, saa man kan slet ikke se forskel paa det vi har kQbt og originalerne. Haaber bare ikke at der kommer en flink tolder som vi kigge i vores tasker!!! :( Det var rigtig hyggeligt at gaa rundt og shoppe sammen, selv Mikkel tilkendegav at han hyggede sig med det :) Vi gik en tur paa 7'ende etage for at bowle, men vi endte bare med at snuse rundt og kigge paa thaier'me deroppe. Det var lidt sjovt for der var masser af spillemaskiner, som thaierne gik helt amok paa, og kareoke bokse som de var inde og synge omkap i! Spillemaskinerne var meget larmende og naar man saa samtidig stod og kiggede ned over 7 etagers menneskemasser og rulletrapper virkede det bare overvaeldene kaotisk og fascinerende paa en gang.
Vi spiste paa en amerikansk inspireret restaurant, fordi vi for en gangs skyld ikke havde lyst til thaimad, men det var nu bestemt ikke nogen succes. Hvad der var afbilledet som en laekker kyllingefillet var et fedtet akurant stykke kylling og tilbehQret var noget kedelig salat med mayonaise og noget kedeligt hvidlQgsbrQd, men hvad vi blev da maette! Bare lidt aergeligt naar der massevis af sikkert laekre restauranter i centeret.
Ved 21-tiden havde vi faaet nok af centeret og gik hjem og hyggede lidt paa vaerelset.
Lige en Mikkel-add on:
10% af bilerne i Bangkok er dieselbiler, og de staar for 89% af forureningen! Puha...
onsdag den 23. juli 2008
22. juli
I dag gik turen til Erawan National Park, hvor vandfaldet Erawan er. Vi havde besluttet os for, at vi ville tage bussen derud, saa vi tog en scooter med sidevogn fra vores resort til busstationen. Da vi kom derud, fandt vi ud af, at bussen fQrst kQrte 45 min efter, og at det tog ca. 2 timer at kQre derud. Det betQd, at vores effektive tid ved vandfaldet, blev drastisk minimeret, da sidste bus hjem kQrte kl. 16, hvilket kun gav os ca. 2 timer ved vandfaldet. Vi tog derfor en taxa derud, hvilket viste sig som det klart smarteste, da denne jo kQrte med det samme, og det tog ydermere kun 1 time at komme derud.
Vandfaldet bestaar af 7 fald fordelt ud over ca. 1,5 km, hvor man saa kan bade i de forskellige pools, som vandfaldene har lavet. Vi besluttede os for, at vi fQrst ville gA hele vejen op til det fQrste vandfald, og saa bade i det 6. vandfald, da vi ikke havde megen lyst til gaa vaade rundt. For det meste var der en god sti at gaa paa, men som vi kom laengere og laengere op, saa forsvandt den stille og roligt, hvor stykket mellem det fQrste og anden vandfald var stien naesten ikke eksisterende. Omgivelserne var utrolig flotte, med en ekstrem frodig natur, der oversteg skoven i Chiang Mai! Vandfaldene var ogsaa rigtig flotte, men det var ikke helt hvad jegt havde forventet. Jeg havde troet, at det mere eller mindre var et stort vandfald med 7 fald. Det var lidt sjovt at se, hvordan vandet havde skaaret sig ind i klipperne... utroligt at noget saa blQdt som vand, kan slibe noget saa haardt som en solid klippe! Det var ogsaa lidt sjovt at se, hvordan vegetationen, der vokser paa klipperne rent faktisk nedbryder klipperne. De skaber store spraekker med deres rQdder... igen lidt vildt synes jeg :)
Erawan vandfaldet mener Hinduerne symboliserer (guden?) Erawan, hvilket gQr stedet helligt for dem. Paa vores rute mod fQrste vandfald, var der derfor en masse traer med ofringer saa som make up, tQj, mad osv. Det var lidt sjovt at se. Det var en rigtig hyggelig gaatur, der tog ca. 1 time fra fQrste vandfald til sidste, hvilket billeder nok bedst beskriver. Undervejs blev man gjort opmaerksom paa, at man skulle passe paa de aber, der bor i omraadet. Vi fik set hvorfor, da en abe sprang frem mod en dame, der sad med en solcreme, hvilket til stor aergelse viste sig at vaere uspiselig :) Efter vores gaatur, ville vi bade ved det 6. vandfald, hvilket er der, hvor de fleste bader. Vandfaldet var det flotteste paa turen, saa det var et flot sted at bade. I alle pools ved vandfaldene, der svQmmer en masse fisk, hvilket viste sig, at vaere lidt for paagaaende, da vi hoppede i det dejligt afkQlende vand. De nappede til ens ben og fQdder, hvilket jeg til sidst fik nok af, da en bed mig i min aabne vabel fra bamboo-rafting turen. Men det var nu alligevel en sjov oplevelse :)
Da vi kom hjem spillede vi lidt backgammon, og vi spiste aftensmad ved 19-tiden. Herefter gik den mod turens hyggeligste marked. Det var ca. 50 x 50 meter med mangde forskellige varer. Ogsaa thaier handlede her, hvor man kunne kQbe hundevalpe, mobiler og selvfQlgelig tQj, makeup og solbriller. Priserne ved markedet var ogsaa naturligt lave, saa det var svaert at faa dem ned i pris. F.eks kQbte Stine og jeg 2 par solbriller til 170 baht, hvilket blev pruttet ned fra 200, der i forvejen er rigtig billigt! Et par solbriller i Jomtien startede f.eks paa 450 baht fQr man gik igang med at prutte. Vi kom lidt for sent, da markedet lukkede kl 22, men det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi kun fik kQbt 2 par solbriller, en pung til mig og 2 fruitshakes :) De gaar altid rent ind.
Da vi var paa vej hjem fra markedet, ville jeg lige ind og kigge paa nogle malerier, hvor jeg kom lidt i snak med en meget stoned maler :) Han var lidt hyggelig at snakke med selvom han var lidt vaek. Det var forresten nogle flotte malerier! Herefter fik Stine og jeg en Ql hver. Da vi skulle betale gav Stine dem en 500 baht-seddel, hvilket var for stor til at de kunne veksle!! Vi snakker et sted med baade restaurent og bar! Oh well... en fra personalet lQb hen til den naermeste 7-11, og vi fik pengene tilbage efter 5 min.
Vandfaldet bestaar af 7 fald fordelt ud over ca. 1,5 km, hvor man saa kan bade i de forskellige pools, som vandfaldene har lavet. Vi besluttede os for, at vi fQrst ville gA hele vejen op til det fQrste vandfald, og saa bade i det 6. vandfald, da vi ikke havde megen lyst til gaa vaade rundt. For det meste var der en god sti at gaa paa, men som vi kom laengere og laengere op, saa forsvandt den stille og roligt, hvor stykket mellem det fQrste og anden vandfald var stien naesten ikke eksisterende. Omgivelserne var utrolig flotte, med en ekstrem frodig natur, der oversteg skoven i Chiang Mai! Vandfaldene var ogsaa rigtig flotte, men det var ikke helt hvad jegt havde forventet. Jeg havde troet, at det mere eller mindre var et stort vandfald med 7 fald. Det var lidt sjovt at se, hvordan vandet havde skaaret sig ind i klipperne... utroligt at noget saa blQdt som vand, kan slibe noget saa haardt som en solid klippe! Det var ogsaa lidt sjovt at se, hvordan vegetationen, der vokser paa klipperne rent faktisk nedbryder klipperne. De skaber store spraekker med deres rQdder... igen lidt vildt synes jeg :)
Erawan vandfaldet mener Hinduerne symboliserer (guden?) Erawan, hvilket gQr stedet helligt for dem. Paa vores rute mod fQrste vandfald, var der derfor en masse traer med ofringer saa som make up, tQj, mad osv. Det var lidt sjovt at se. Det var en rigtig hyggelig gaatur, der tog ca. 1 time fra fQrste vandfald til sidste, hvilket billeder nok bedst beskriver. Undervejs blev man gjort opmaerksom paa, at man skulle passe paa de aber, der bor i omraadet. Vi fik set hvorfor, da en abe sprang frem mod en dame, der sad med en solcreme, hvilket til stor aergelse viste sig at vaere uspiselig :) Efter vores gaatur, ville vi bade ved det 6. vandfald, hvilket er der, hvor de fleste bader. Vandfaldet var det flotteste paa turen, saa det var et flot sted at bade. I alle pools ved vandfaldene, der svQmmer en masse fisk, hvilket viste sig, at vaere lidt for paagaaende, da vi hoppede i det dejligt afkQlende vand. De nappede til ens ben og fQdder, hvilket jeg til sidst fik nok af, da en bed mig i min aabne vabel fra bamboo-rafting turen. Men det var nu alligevel en sjov oplevelse :)
Da vi kom hjem spillede vi lidt backgammon, og vi spiste aftensmad ved 19-tiden. Herefter gik den mod turens hyggeligste marked. Det var ca. 50 x 50 meter med mangde forskellige varer. Ogsaa thaier handlede her, hvor man kunne kQbe hundevalpe, mobiler og selvfQlgelig tQj, makeup og solbriller. Priserne ved markedet var ogsaa naturligt lave, saa det var svaert at faa dem ned i pris. F.eks kQbte Stine og jeg 2 par solbriller til 170 baht, hvilket blev pruttet ned fra 200, der i forvejen er rigtig billigt! Et par solbriller i Jomtien startede f.eks paa 450 baht fQr man gik igang med at prutte. Vi kom lidt for sent, da markedet lukkede kl 22, men det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi kun fik kQbt 2 par solbriller, en pung til mig og 2 fruitshakes :) De gaar altid rent ind.
Da vi var paa vej hjem fra markedet, ville jeg lige ind og kigge paa nogle malerier, hvor jeg kom lidt i snak med en meget stoned maler :) Han var lidt hyggelig at snakke med selvom han var lidt vaek. Det var forresten nogle flotte malerier! Herefter fik Stine og jeg en Ql hver. Da vi skulle betale gav Stine dem en 500 baht-seddel, hvilket var for stor til at de kunne veksle!! Vi snakker et sted med baade restaurent og bar! Oh well... en fra personalet lQb hen til den naermeste 7-11, og vi fik pengene tilbage efter 5 min.
21. juli
"Hvornaar kommer den dumme bro"
Mikkel i kano.
Ved middagstid, efter noget hygge og mad paa resortet gik vi hen til et kanoudlejningsfirma. Her bestilte vi en kanotur af 3 timers varighed. Vi blev kQrt til en bro et stykke uden for byen, hvor kanoen blev sat i vandet. Saa fik vi ellers lov til at hygge os paa floden til vi naaede ned til en aftalt bro, X antal kilometer nede af floden, hvor de ville fragte os hjem fra igen. Vi kom til at give en nok ublu hQj pris paa 900 bath (130 kr) for leje af kanoen og transporten, men vi taenkte ikke lige over at prutte om prisen ved et registreret selskab, og det var bestemt ogsaa penge der for os var givet godt ud for vi havde nogle rigtig gode timer paa floden.Vi havde et kort hvor der var 5 broer indtegnet vi skulle sejle under, og det var det eneste vi havde som pejlemaerke for hvor langt vi var naet (ud over selvfQlgelig tiden). Som Mikkels quote antyder saa var det ret haardt at sejle, for der var ikke ret meget strQm i den store flod. Derfor var det ret saa laekkert at se en bro, eftersom padlearbejdet hurtigt satte sine spor i musklerne. Det skal lige naevnes vores chauffQr insisterede paa at vi skule laane nogle gyseligt grimme gule straa-cowboyhatte, og da solen stod ned fra en naesten skyfri himmel sagde vi ja tak til at laane dem. (Til stor morskab for ham tror jeg!) Vi er derfor rigtig fine paa vores kanobilleder :)
Det fQrste stykke af floden var meget fredfyldt. Vi var endnu engang omgivet af smuk natur og der var ikke andre lyde end fra vores padleri og engang imellem en thai som raabte "hello" og vinkede til os. Det var super hyggeligt :) Vi saa en del thaier som fiskede i floden, enten med net, stang eller harpun. Det er lidt utroligt at taenke paa hvis det er deres erhverv! Et andet sted ved floden sejlede vi forbi en flok bQfler der badede i det kQlige vand, det var ogsaa lidt sjovt at se.
Et sted ved flodenbreden sad nogle thai'er og lavede noget mad eller drikkelse over baal, og en meget ivrig og gaestfri halvgammel mand inviterede os op til dem. Vi afslog dog og sejlede videre, men kom bagefter til at sidde og snakke om at det kunne have vaeret super hyggeligt at have sejlet ind til dem! Ca. halvejs paa turen badede vi i det kolde klare vand. Det var super skQnt :)
En af de broer vi sejlede under var den berQmte jernbanebro 'The River Kwai Bridge', som vi havde laest om paa jernbanemuseet et par dage i forvejen. Selve broen var nu ikke saa imponerende, det er mere historien om den som er spaendende. Oppe paa broen gik der en masse turister rundt, og synet af os med vores fine hatte fik nogle kinesere til at klikke lQs paa deres kameraer :) (Look at the monkies!)
Den sidste times tid var igennem byen Kanchanaburi og var lidt haard. Turen kunne sagtens have vaeret en halv time kortere, men vi kom dog til sidst til broen hvor den franske ejer af selskabet paent stod og vinkede til os.
Vejret var som fQrnaevnt helt perfekt. En af de aller paeneste dage vi har haft i Thailand, hvis ikke den flotteste med masser af solskin og blaa himmel. Dumme som vi var smurte vi solcreme paa alt for sent og har faaet for meget sol, eller rettere mine laar braender og Mikkel er mindre haardt ramt.
Netop som vi var kommet hjem fra kanoturen begyndte det at staa ned i fede straaler lige over resortet. Den slags kraftige regn som man kun oplever i troperne og hvis vi kiggede ud den ene vej var himlen fuldstaendig blaa. Det var lidt underligt at se.
Aftensmaden bestod af store grillede kyllingespyd og en nudelret med kylling og grQntsager. Om aftenen var det meningen at vi skulle have vaeret paa natmarked, men vi gad ikke rigtigt da det smaaregnede, saa det blev udskudt til dagen efter.
Mikkel i kano.
Ved middagstid, efter noget hygge og mad paa resortet gik vi hen til et kanoudlejningsfirma. Her bestilte vi en kanotur af 3 timers varighed. Vi blev kQrt til en bro et stykke uden for byen, hvor kanoen blev sat i vandet. Saa fik vi ellers lov til at hygge os paa floden til vi naaede ned til en aftalt bro, X antal kilometer nede af floden, hvor de ville fragte os hjem fra igen. Vi kom til at give en nok ublu hQj pris paa 900 bath (130 kr) for leje af kanoen og transporten, men vi taenkte ikke lige over at prutte om prisen ved et registreret selskab, og det var bestemt ogsaa penge der for os var givet godt ud for vi havde nogle rigtig gode timer paa floden.Vi havde et kort hvor der var 5 broer indtegnet vi skulle sejle under, og det var det eneste vi havde som pejlemaerke for hvor langt vi var naet (ud over selvfQlgelig tiden). Som Mikkels quote antyder saa var det ret haardt at sejle, for der var ikke ret meget strQm i den store flod. Derfor var det ret saa laekkert at se en bro, eftersom padlearbejdet hurtigt satte sine spor i musklerne. Det skal lige naevnes vores chauffQr insisterede paa at vi skule laane nogle gyseligt grimme gule straa-cowboyhatte, og da solen stod ned fra en naesten skyfri himmel sagde vi ja tak til at laane dem. (Til stor morskab for ham tror jeg!) Vi er derfor rigtig fine paa vores kanobilleder :)
Det fQrste stykke af floden var meget fredfyldt. Vi var endnu engang omgivet af smuk natur og der var ikke andre lyde end fra vores padleri og engang imellem en thai som raabte "hello" og vinkede til os. Det var super hyggeligt :) Vi saa en del thaier som fiskede i floden, enten med net, stang eller harpun. Det er lidt utroligt at taenke paa hvis det er deres erhverv! Et andet sted ved floden sejlede vi forbi en flok bQfler der badede i det kQlige vand, det var ogsaa lidt sjovt at se.
Et sted ved flodenbreden sad nogle thai'er og lavede noget mad eller drikkelse over baal, og en meget ivrig og gaestfri halvgammel mand inviterede os op til dem. Vi afslog dog og sejlede videre, men kom bagefter til at sidde og snakke om at det kunne have vaeret super hyggeligt at have sejlet ind til dem! Ca. halvejs paa turen badede vi i det kolde klare vand. Det var super skQnt :)
En af de broer vi sejlede under var den berQmte jernbanebro 'The River Kwai Bridge', som vi havde laest om paa jernbanemuseet et par dage i forvejen. Selve broen var nu ikke saa imponerende, det er mere historien om den som er spaendende. Oppe paa broen gik der en masse turister rundt, og synet af os med vores fine hatte fik nogle kinesere til at klikke lQs paa deres kameraer :) (Look at the monkies!)
Den sidste times tid var igennem byen Kanchanaburi og var lidt haard. Turen kunne sagtens have vaeret en halv time kortere, men vi kom dog til sidst til broen hvor den franske ejer af selskabet paent stod og vinkede til os.
Vejret var som fQrnaevnt helt perfekt. En af de aller paeneste dage vi har haft i Thailand, hvis ikke den flotteste med masser af solskin og blaa himmel. Dumme som vi var smurte vi solcreme paa alt for sent og har faaet for meget sol, eller rettere mine laar braender og Mikkel er mindre haardt ramt.
Netop som vi var kommet hjem fra kanoturen begyndte det at staa ned i fede straaler lige over resortet. Den slags kraftige regn som man kun oplever i troperne og hvis vi kiggede ud den ene vej var himlen fuldstaendig blaa. Det var lidt underligt at se.
Aftensmaden bestod af store grillede kyllingespyd og en nudelret med kylling og grQntsager. Om aftenen var det meningen at vi skulle have vaeret paa natmarked, men vi gad ikke rigtigt da det smaaregnede, saa det blev udskudt til dagen efter.
tirsdag den 22. juli 2008
20. juli
"Are you fish? Are you chicken? Pork?"
Tjener
Stine:
Efter morgenmaden, som for mig bare bestod af ris og cola, da maven igen i nat havde drillet, var det tid til at vaere lidt historiske.
Her i Kanchanaburi og omegn har der nemlig udspillet sig nogle voldsomme grusomheder under 2. verdenskrig. Japanerne, som havde besat bla. Thailand, havde brug for en forsyningslinje mellem Thailand og Burma, og byggede det der nu er kendt som dQdens jernbane, da det har kostet over 100.000 mennesker livet. Heraf dQde 16.000 POWs (prisoners of war). Museet var rigtig spaendende, og forklarede fint den historiske baggrund for at bygge jernbanen, de frygtelige forhold arbejderne levede under, antal og nationaliteter paa de dQde, komplikationerne som det bjergrige terraen gav, samt hvad der skete med jernbanen og arbejderne efter japanernes overgivelse. Her i Kanchanaburi ligger jernbanebroen River Kwai, som museet ogsaa fokuserede meget paa, da det har vaeret et svaert ingeniQrarbejde, og saerligt pinefuldt for arbejderne, at bygge denne bro.
Arbejderne har levet i noget der minder om tyskernes kz-lejre, blot uden gaskamre, men med meget haarde arbejdsbetingelser og levevilkaar. De arbejdede op mod 16-18 timer om dagen paa madrationer meget mindre end halvdelen af det, de havde brug for, og dQde derfor som fluer af vitaminmangel og sygdomme. Hovedparten af de dQde var asiastiske bQnder, som japanerne i starten betalte, og som de senere bare tvang i arbejde. Blandt disse var der en dQdsrate paa ca. 60%!! For krigfangerne laa dQdsraten paa godt 20%. Jernbanen, som ingeniQrerne havde estimeret til at tage 5 aar at bygge, stod faerdig efter 16 maaneder! Det var et museum, som gjorde et stort indtryk, og det var faktisk spaendende at se 2. verdenskrig fra den anden side af kloden med japanerne som "the bad guys". Paa trods af historieundervisning i gymnasiet om 2. verdenskrig, var det utrolig lidt jeg vidste om japanerne kaempe krigsaktivitet. Her er det Pearl Habour, og saa at de overgav sig ved at faa smidt et par atombomber i nakken! Over for museet laa en stor kirkegaard, hvor unge britiske, amerikanske, australske og hollandske soldater, der dQde under udfQrelsen af dQdens jernbane, laa side om side. Vi gik rundt langs et par raekker af britter, hvor langt hovedparten ikke var blevet meget aeldre end os. Den yngste vi saa var dQd i en alder af blot 20 aar, og formentlig paa grund af mangel af mad og vitaminer, der var den stQrste draeber blandt de arbejdende.
Der var forresten en lidt sjov episode, som lige skal naevnes, da vi skulle hen til museet. Der var ikke meget mere end 500 meter, saa vi ville bare gaa derhen... undervejs mQdte vi en mand, som spurgte hvor vi skulle hen, hvilket vi sagde til ham, og han tilbQd straks at kQre os i sin cykeltaxa for 20 baht per person. Vi sagde nej tak, da vi gerne ville gaa. Han raabte efter os med bud, og havde til sidst pruttet sig selv helt ned i 10 baht for os begge to :) Maaske burde vi have sagt ja, bare for at kunne sige, at vi har kQrt i cykeltaxa for halvanden krone!
Mikkel:
Kl. 14 blev vi hentet og fragtet til et tigertempel kendt fra animal planet. Turen i templet var ret surrealistisk, men jeg vil prQve at forklare det bedst muligt! Templet blev startet i 1994 af abbeden Phra Acharn Phusit eller Chan som han ogsaa kaldes. Det er samme person, der paa kanalen Animal Planet siger "Thank you animal planet" med sjovt accent :) Templet blev fra starten af kendt for at tage sig af syge dyr, der ikke kunne klare sig selv. De tog sig f.eks af et sygt vildsvin, og da den blev sat fri, kom den tilbage dagen efter med dens familie paa 10. Paa grunden, hvor templet ligger, gaar der "vilde" vildsvin, heste, bQfler, kQer, raadyr, paafugle og geder. Disse dyr er aldrig lukket inde, og kan gaa naar de har lyst. De bliver dog fodret, saa det giver nok ikke megen mening for dyrene at forlade stedet.
Stedet fik deres fQrste tigerunge i 1999, da dens moder var blevet skudt for dens skind, og ungen skulle udstoppet. Ham der skulle udstoppe den, overlod den dog til til templet. Siden da er der kommet flere tigerunger til, der havde lidt nogenlunde samme skaebne som den fQrste. Et skind koster ca. 6000 dollars eller ca. 10 aarslQnninger for en bonde! Tigerne gaar selvfQlgelig ikke frit rundt paa grunden. Tigerne arvler forresten ogsaa i fangeskab, saa der pt. er 2 kuld tigerunger, der bliver haandfodret af mennesker for at vaenne dem til selv samme.
Der var lidt baggrundsviden... nu til vores tur og indtryk fra den. Vi ankom til templet, hvor vi skulle betale 300 baht for os hver for at komme ind. Her var det muligt at kQbe T-shirts og billeder til 300-500 baht per stk, hvilket er ret meget i forhold til thaistandard! Herefter gik vi mod Tiger Canyon, hvor mange (hvis ikke alle) af de voksne tigere opholdt sig mellem 13-16. Vi blev mQdt af et syn af turister, der alle staar i kQ for at faa taget billeder af sig selv og de 12 tigere, der laa spredt rundt omkring. Mens vi stod i kQ laeste vi, at man kunne faa taget et billede, hvor man har tigerens hovede i skQdet for 1000 baht. Men saa fik man ogsaa en lille souvenir. Desuden gik en amerikansk frivillig rundt og fortalte, at man for 4000 baht kunne faa lov til at fodre de 2 mrd. gamle tigerunger. Der var dog et maks paa 8 personer om dagen.
Endelig blev det vores tur, og jeg gav mit kamera til den ene af ca. 30 ansatte thaier, imens en anden tog min haand. Hurtigt fik jeg knipset nogle billeder med mig og nogle tigere. Det gik ret hurtigt, og jeg stod efterfQlgende lidt med fQlelsen: "Var det det!?". Stine kom ogsaa hurtigt igennem turen, og saa sto vi begge der og kiggede. Lidt sjovt var det nu alligevel :) Stine syntes ogsaa, det var lidt graenseoverskridende at komme saa taet paa et farligt dyr! Herefter gik vi lidt rundt, hvor vi kom til et sted med 3 unger paa 2 mdr og 2 unger paa 5 mdr. De var bare sQde! Ellers fik vi ogsaa taget lidt billeder af de andre dyr paa stedet. Vi havde 1 time og 45 min, saa det var lidt begraenset, hvor meget vi kunne se, men der var nu heller ikke det vilde ud over tigerne. Vi saa ikke engang templet :)
Paa en tavle kunne jeg se, at der havde vaeret 807 gaester dagen fQr. Hvis vi saetter gennemsnittet over hele saesonnen rigtig lavt, saa tjener de paa 800 om dagen 88.000.000 baht om aaret paa indgang alene!! Det er med et lavt snit, da det jo er lavsaeson + jeg ved ikke hvor mange billeder + t-shirts + specielle fotomuligheder + donationer der bliver solgt/givet! De er forresten igang med at spare op til et nyt omraade for tigerne, der koster 20 mio. baht... der kan nok ikke tage lang tid! Man maa haabe, at der ikke sidder nogle og skimmer flQden.
Jeg fik dog snakket med 2 frivillige, der begge elskede at vaere der! Saa et eller andet rigtigt maa de jo gQre... Ellers kan I se lidt om tiger templet paa www.tigertemple.org.
Til aftensmad ville vi spise paa en restaurent, der er omtalt i lonely. Den skulle vaere rigti god! De har et menukort paa thai og engelsk, der er fyldt med stavefejl, og saa snakker de ogsaa engelsk rigtig daarligt... deraf dagens quote :) Jeg bestilte fried rice med shrimp, der nok var turens ind til videre bedste fried rice, og Stine skulle have en risret med prawns. Til deling skulle vi have en fisk. Stine fik desvaerre en ret med blaeksprutte, hvilket hun ogsaa pointerede, men de sagde, at det var prawn. Saa meget for engelsk :) Fisken smagte rigtig godt, men den var desvaerre blevet hakket i smaa-stykker, saa der var ben over det hele. Det syntes jeg i hvert fald der var.
Paa vej hjem fra restaurenten ledte vi efter en hyggelig bar med andre mennesker, hvilket er ret svaert at finde, da det er lavsaesson, saa vi endte med at gaa hjem til vores vaerelse.
Tjener
Stine:
Efter morgenmaden, som for mig bare bestod af ris og cola, da maven igen i nat havde drillet, var det tid til at vaere lidt historiske.
Her i Kanchanaburi og omegn har der nemlig udspillet sig nogle voldsomme grusomheder under 2. verdenskrig. Japanerne, som havde besat bla. Thailand, havde brug for en forsyningslinje mellem Thailand og Burma, og byggede det der nu er kendt som dQdens jernbane, da det har kostet over 100.000 mennesker livet. Heraf dQde 16.000 POWs (prisoners of war). Museet var rigtig spaendende, og forklarede fint den historiske baggrund for at bygge jernbanen, de frygtelige forhold arbejderne levede under, antal og nationaliteter paa de dQde, komplikationerne som det bjergrige terraen gav, samt hvad der skete med jernbanen og arbejderne efter japanernes overgivelse. Her i Kanchanaburi ligger jernbanebroen River Kwai, som museet ogsaa fokuserede meget paa, da det har vaeret et svaert ingeniQrarbejde, og saerligt pinefuldt for arbejderne, at bygge denne bro.
Arbejderne har levet i noget der minder om tyskernes kz-lejre, blot uden gaskamre, men med meget haarde arbejdsbetingelser og levevilkaar. De arbejdede op mod 16-18 timer om dagen paa madrationer meget mindre end halvdelen af det, de havde brug for, og dQde derfor som fluer af vitaminmangel og sygdomme. Hovedparten af de dQde var asiastiske bQnder, som japanerne i starten betalte, og som de senere bare tvang i arbejde. Blandt disse var der en dQdsrate paa ca. 60%!! For krigfangerne laa dQdsraten paa godt 20%. Jernbanen, som ingeniQrerne havde estimeret til at tage 5 aar at bygge, stod faerdig efter 16 maaneder! Det var et museum, som gjorde et stort indtryk, og det var faktisk spaendende at se 2. verdenskrig fra den anden side af kloden med japanerne som "the bad guys". Paa trods af historieundervisning i gymnasiet om 2. verdenskrig, var det utrolig lidt jeg vidste om japanerne kaempe krigsaktivitet. Her er det Pearl Habour, og saa at de overgav sig ved at faa smidt et par atombomber i nakken! Over for museet laa en stor kirkegaard, hvor unge britiske, amerikanske, australske og hollandske soldater, der dQde under udfQrelsen af dQdens jernbane, laa side om side. Vi gik rundt langs et par raekker af britter, hvor langt hovedparten ikke var blevet meget aeldre end os. Den yngste vi saa var dQd i en alder af blot 20 aar, og formentlig paa grund af mangel af mad og vitaminer, der var den stQrste draeber blandt de arbejdende.
Der var forresten en lidt sjov episode, som lige skal naevnes, da vi skulle hen til museet. Der var ikke meget mere end 500 meter, saa vi ville bare gaa derhen... undervejs mQdte vi en mand, som spurgte hvor vi skulle hen, hvilket vi sagde til ham, og han tilbQd straks at kQre os i sin cykeltaxa for 20 baht per person. Vi sagde nej tak, da vi gerne ville gaa. Han raabte efter os med bud, og havde til sidst pruttet sig selv helt ned i 10 baht for os begge to :) Maaske burde vi have sagt ja, bare for at kunne sige, at vi har kQrt i cykeltaxa for halvanden krone!
Mikkel:
Kl. 14 blev vi hentet og fragtet til et tigertempel kendt fra animal planet. Turen i templet var ret surrealistisk, men jeg vil prQve at forklare det bedst muligt! Templet blev startet i 1994 af abbeden Phra Acharn Phusit eller Chan som han ogsaa kaldes. Det er samme person, der paa kanalen Animal Planet siger "Thank you animal planet" med sjovt accent :) Templet blev fra starten af kendt for at tage sig af syge dyr, der ikke kunne klare sig selv. De tog sig f.eks af et sygt vildsvin, og da den blev sat fri, kom den tilbage dagen efter med dens familie paa 10. Paa grunden, hvor templet ligger, gaar der "vilde" vildsvin, heste, bQfler, kQer, raadyr, paafugle og geder. Disse dyr er aldrig lukket inde, og kan gaa naar de har lyst. De bliver dog fodret, saa det giver nok ikke megen mening for dyrene at forlade stedet.
Stedet fik deres fQrste tigerunge i 1999, da dens moder var blevet skudt for dens skind, og ungen skulle udstoppet. Ham der skulle udstoppe den, overlod den dog til til templet. Siden da er der kommet flere tigerunger til, der havde lidt nogenlunde samme skaebne som den fQrste. Et skind koster ca. 6000 dollars eller ca. 10 aarslQnninger for en bonde! Tigerne gaar selvfQlgelig ikke frit rundt paa grunden. Tigerne arvler forresten ogsaa i fangeskab, saa der pt. er 2 kuld tigerunger, der bliver haandfodret af mennesker for at vaenne dem til selv samme.
Der var lidt baggrundsviden... nu til vores tur og indtryk fra den. Vi ankom til templet, hvor vi skulle betale 300 baht for os hver for at komme ind. Her var det muligt at kQbe T-shirts og billeder til 300-500 baht per stk, hvilket er ret meget i forhold til thaistandard! Herefter gik vi mod Tiger Canyon, hvor mange (hvis ikke alle) af de voksne tigere opholdt sig mellem 13-16. Vi blev mQdt af et syn af turister, der alle staar i kQ for at faa taget billeder af sig selv og de 12 tigere, der laa spredt rundt omkring. Mens vi stod i kQ laeste vi, at man kunne faa taget et billede, hvor man har tigerens hovede i skQdet for 1000 baht. Men saa fik man ogsaa en lille souvenir. Desuden gik en amerikansk frivillig rundt og fortalte, at man for 4000 baht kunne faa lov til at fodre de 2 mrd. gamle tigerunger. Der var dog et maks paa 8 personer om dagen.
Endelig blev det vores tur, og jeg gav mit kamera til den ene af ca. 30 ansatte thaier, imens en anden tog min haand. Hurtigt fik jeg knipset nogle billeder med mig og nogle tigere. Det gik ret hurtigt, og jeg stod efterfQlgende lidt med fQlelsen: "Var det det!?". Stine kom ogsaa hurtigt igennem turen, og saa sto vi begge der og kiggede. Lidt sjovt var det nu alligevel :) Stine syntes ogsaa, det var lidt graenseoverskridende at komme saa taet paa et farligt dyr! Herefter gik vi lidt rundt, hvor vi kom til et sted med 3 unger paa 2 mdr og 2 unger paa 5 mdr. De var bare sQde! Ellers fik vi ogsaa taget lidt billeder af de andre dyr paa stedet. Vi havde 1 time og 45 min, saa det var lidt begraenset, hvor meget vi kunne se, men der var nu heller ikke det vilde ud over tigerne. Vi saa ikke engang templet :)
Paa en tavle kunne jeg se, at der havde vaeret 807 gaester dagen fQr. Hvis vi saetter gennemsnittet over hele saesonnen rigtig lavt, saa tjener de paa 800 om dagen 88.000.000 baht om aaret paa indgang alene!! Det er med et lavt snit, da det jo er lavsaeson + jeg ved ikke hvor mange billeder + t-shirts + specielle fotomuligheder + donationer der bliver solgt/givet! De er forresten igang med at spare op til et nyt omraade for tigerne, der koster 20 mio. baht... der kan nok ikke tage lang tid! Man maa haabe, at der ikke sidder nogle og skimmer flQden.
Jeg fik dog snakket med 2 frivillige, der begge elskede at vaere der! Saa et eller andet rigtigt maa de jo gQre... Ellers kan I se lidt om tiger templet paa www.tigertemple.org.
Til aftensmad ville vi spise paa en restaurent, der er omtalt i lonely. Den skulle vaere rigti god! De har et menukort paa thai og engelsk, der er fyldt med stavefejl, og saa snakker de ogsaa engelsk rigtig daarligt... deraf dagens quote :) Jeg bestilte fried rice med shrimp, der nok var turens ind til videre bedste fried rice, og Stine skulle have en risret med prawns. Til deling skulle vi have en fisk. Stine fik desvaerre en ret med blaeksprutte, hvilket hun ogsaa pointerede, men de sagde, at det var prawn. Saa meget for engelsk :) Fisken smagte rigtig godt, men den var desvaerre blevet hakket i smaa-stykker, saa der var ben over det hele. Det syntes jeg i hvert fald der var.
Paa vej hjem fra restaurenten ledte vi efter en hyggelig bar med andre mennesker, hvilket er ret svaert at finde, da det er lavsaesson, saa vi endte med at gaa hjem til vores vaerelse.
mandag den 21. juli 2008
19. juli
Kl. er 21.15, og jeg ligger og paa sengen ved siden af min dejlige kaereste, der er gaaet helt i gulvet! Vi har ikke rigtigt foretaget os saa meget i dag. Vi blev vaekket i toget kl. 5.45, og vi ankom paa Bangkoks nordlige togstation kl. 7.00. I fQlge vres guide lonely, saa skulle vi til Bangkoks sydlige busstation, men en ansat hjaelper sagde, at det var langt derned, men at hun kunne hjaelpe os med at finde en minibus. Det kom til at koste 800 baht for os begge, men saa blev vi ogsaa kQrt til dQrs. Bussen kQrte fQrst kl 9, saa vi fik noget thai-morgenmad bestaaende af ris og andet godt.
Vi kom til vores resort Jolly Frog, hvor jeg i forvejen havde ringet og booket et vaerelse. Her er utrolig hyggeligt, med en stor overdaekket restaurent og en havde med liggestole og 2 haengekQjer, med udsigt ud over floden River Kwai! Det er rigtig flot! Vores vaerelse er det dyreste hos Jolly Frog, det koster nemlig 290 baht (30 kr) for en overnatning, men saa faar man ogsaa en dobbeltseng, air-condition og bad med koldt vand, men det overlever vi nok :)
Efter frokost laa vi og dasede i haven med hver vores Lasse (Frugt + youghurt), imens vi snakkede lidt om, hvor vi skal bo i Bangkok. Vi vil gerne bo naer skytrain, hvilket gQr transport betydeligt lettere! Skytrain kQrer ovenover trafikken i Bangkok, saa man kommer ikke til at holde i kQ! Desuden kom vi frem til, at vi hellere vil have 5 dage her i Kanchanaburi og saa 4 dage i Bangkok, da der er meget hyggeligere her!
Efter dasen i haven, fik vi opdateret vores blog efterfulgt af lidt backgammon paa vores egen lille terrasse ud mod haven. Da kl. var 16.45, var jeg simpelthen saa traet, at jeg ville have turens fQrste morfar. Stine fQlte sig super frisk, saa hun ville hellere skrive dagbog for d. 18. samt laese lidt om Kanchanaburi. Hun vaekkede mig 2 timer senere, hvorefter vi fik aftensmad. Maden er, som vaerelset, utrolig billigt og har et menukort paa 316 punktet, saa der er nok at vaelge imellem! Flere af retterne kan man vaelge mellem gris, ko, kylling eller sea food, saa tallet er nok naermere 800 forskellige retter! De maa have Rainman i kQkkenet!
Kl. er nu 21.45, og Stine ligger med munden aaben og ser utrolig sQd ud :) Og jeg vil til at laese lidt om Bangkok. I morgen staar den forresten paa Death Railway Bridge og The Tiger Temple, hvor Sanne (Min kusine) har vaeret frivillig dyrelaege. Det skal nok blive en god dag!
Vi kom til vores resort Jolly Frog, hvor jeg i forvejen havde ringet og booket et vaerelse. Her er utrolig hyggeligt, med en stor overdaekket restaurent og en havde med liggestole og 2 haengekQjer, med udsigt ud over floden River Kwai! Det er rigtig flot! Vores vaerelse er det dyreste hos Jolly Frog, det koster nemlig 290 baht (30 kr) for en overnatning, men saa faar man ogsaa en dobbeltseng, air-condition og bad med koldt vand, men det overlever vi nok :)
Efter frokost laa vi og dasede i haven med hver vores Lasse (Frugt + youghurt), imens vi snakkede lidt om, hvor vi skal bo i Bangkok. Vi vil gerne bo naer skytrain, hvilket gQr transport betydeligt lettere! Skytrain kQrer ovenover trafikken i Bangkok, saa man kommer ikke til at holde i kQ! Desuden kom vi frem til, at vi hellere vil have 5 dage her i Kanchanaburi og saa 4 dage i Bangkok, da der er meget hyggeligere her!
Efter dasen i haven, fik vi opdateret vores blog efterfulgt af lidt backgammon paa vores egen lille terrasse ud mod haven. Da kl. var 16.45, var jeg simpelthen saa traet, at jeg ville have turens fQrste morfar. Stine fQlte sig super frisk, saa hun ville hellere skrive dagbog for d. 18. samt laese lidt om Kanchanaburi. Hun vaekkede mig 2 timer senere, hvorefter vi fik aftensmad. Maden er, som vaerelset, utrolig billigt og har et menukort paa 316 punktet, saa der er nok at vaelge imellem! Flere af retterne kan man vaelge mellem gris, ko, kylling eller sea food, saa tallet er nok naermere 800 forskellige retter! De maa have Rainman i kQkkenet!
Kl. er nu 21.45, og Stine ligger med munden aaben og ser utrolig sQd ud :) Og jeg vil til at laese lidt om Bangkok. I morgen staar den forresten paa Death Railway Bridge og The Tiger Temple, hvor Sanne (Min kusine) har vaeret frivillig dyrelaege. Det skal nok blive en god dag!
Abonner på:
Opslag (Atom)