13. juli

"You want photo?"
Fotografer ved Doi Suthep

I dag stod den ogsaa paa lidt tempelkiggeri, da vi skulle op af bjerget Doi Suthep, hvor turens flotteste tempel, ind til nu, ligger. Der var guld over alt og flotte malerier langs vaeggene, der fortalte Buddahs historie. Vi skulle op af 306 trappetrin for at komme op til templet, hvilket aabenbart var for haardt for mange, da der kQrte 2 elevatorer i fast rutefart mellem bund og top. Da vi kom op paa toppen, blev vi modtaget af fotografer, der gerne ville tage vores billede mod betaling. Vi havde selvfQlgelig vores eget kamera med, saa det blev ikke aktuelt.... deraf dagens quote.

Templet et delt op. Langs en kvadratisk mur, staar der en buddah-figur for hvert maleri, som er tegnet paa vaeggen. Disse malerier fortaeller hvordan prinsen "kan ikke lige finde navnet" blev til ham vi kalder Buddah. I centrum staar et stort tempellignende bygning, der er malet med guld, saa den lyser vildt op. Man kan dog ikke komme derind, da den er solid. Vi gik langs malerier og prQvede paa at tyde dem. Og til trods for, at vi har laest paa nettet om Buddah/buddisme, saa var det ret svaert. Men vi hyggede os rigtig meget med det, og fortolkede billederne som vi havde lyst til, hvis det ikke lige gav mening :) Fotograferne har grebet tingene helt forkert an. Alle turister har deres eget kamera, men kun en brQkdel forstaar hvad de render rundt og tager billeder af, saa de burde agere guider for uvidende turister som os. Vi havde i hvert fald betalt pengene med det samme for en guided tur! Efter vi havde set hoveddelene af templet, gik vi langs ydermuren, hvor der var en masse klokker, som man kan ringe med for held og lykke (tror vi). Templet ligger jo paa et bjerg, saa vi kom til et spot, hvor man kunne se ud over Chiang Mai! Et flot syn, men det havde nok vaeret flottere, hvis skyerne ikke havde vaeret saa lave.

Vi gik lidt rundt, og vi var egentlig paa vej tilbage, da vi lige skulle ind et sted, der ikke saa saa turistet ud. Det viste sig, at man kunne snakke med munke! De bliver bedre til engelsk, og vi kunne laere om buddisme, saa det er jo en win-win situation. Vi sad og snakkede med en ung munk paa 23 i ca. 30 min. Han havde vaeret munk siden han var 13. Det var rigtig hjyggeligt, og vi laerte noget om buddisme, vi ikke kendte til i forvejen. Han snakkede fint engelsk i forhold til en thai. Det var desvaerre lidt nogle standard-saetninger han havde laert, da mange sikkert stiller de samme spQrgsmaal. Saa snart vi stillede svaere spQrgsmaal, saa forstod han ofte ikke hvad vi mente. Men hyggeligt var det!

Efter aftensmaden stod den paa sunday marked, hvor de har lukket hovedgaden i Chiang Mai og fyldt den op med utrolig mange smaa boder, hvor man kan kQbe mere eller mindre ubrugelige ting! Det svarer lidt til at lukke Sdr. Boulevard i Odense (samme vej Stine bor ved) og saa fylde den op med boder! Ud over boder var der ogsaa mange musikanter, hvilket skabte en super hyggelig stemning. Der var proppet med mennesker, da ogsaa lokale thaier handler der, og de var ogsaa klart i overtal. Det var lidt sjovt at kigge paa de forskellige mennesker og de ting man kunne kQbe! Selvom markedet sluttede ved midnat, saa fik ogsaa Stine til sidst for meget, og vi gik tilbage paa resortet kl 22.30, hvor vi spillede backgammon paa det nyindkQbte spil, der ud over et par lamper var det det eneste kQb.